Produkter du har set på

Hos Bahne vil vi gerne gøre det muligt for alle at opleve glæden ved at eje smukke champagneglas og champagneskåle. Derfor finder du flere forskellige og elegante designs, som du kan bruge til enhver begivenhed. Så gå på opdagelse i vores udvalg, hvor du kan få de helt rigtige glas til bobler og festlige anledninger.

OPLEV FESTLIGHEDEN VED SMUKKE CHAMPAGNEGLAS

Når du tænker på champagneglas, hvad kommer der så i tankerne? Måske boblende bryllupper og fester? En livlig sammenkomst? Eller bare helt særlige øjeblikke, der fortjener at blive fejret? Sådan tænker vi i hvert fald hos Bahne. Champagneglas har nemlig en unik evne til at tilføje glamour og elegance til mange festlige lejligheder. Skål nytåret i gang, byd gæsterne på bobler til havefesten, eller brug den mousserende vin som appetitvækker til fødselsdagen. Mulighederne er mange.

Hos Bahne finder du et udvalg af flotte champagneglas og champagneskåle i forskellige stilarter. Vores sortiment byder blandt andet på fine designs fra Frederik Bagger, Georg Jensen, Luigi Bormioli og mange flere. Fælles for dem er, at de kan gøre dine festlige anledninger endnu mere mindeværdige. Disse brands har nemlig opbygget et solidt ry for elegant design og håndværk. For dig betyder det smukke glas, der er en værdifuld og stilfuld tilføjelse til din samling.

Næste gang, du skal servere champagne, kan du derfor gå på opdagelse i vores udvalg af glas og skåle. Psst! Husk også, at vi ofte har tilbud. På den måde kan du opgradere din borddækning og tilføje et strejf af festlighed uden at sprænge budgettet. Et godt tilbud på champagneglas betyder ikke, at du skal gå på kompromis med kvalitet eller stil. Det betyder bare, at du kan spare penge og samtidig få endnu større glæde af smukke glas, der vil gøre dig og dine gæster glade.

CHAMPAGNEFLØJTE, TULIPANGLAS, CHAMPAGNESKÅLE - HVAD SKAL DU VÆLGE?

Mangler du nye champagneglas – men ved du ikke, hvilke du skal vælge? Det forstår vi godt. Overordnet set findes der tre slags: champagnefløjte, tulipanglas og champagneskål. Alle kan du bruge til at nyde et køligt glas champagne, men de har hver deres karakteristika og fordele. For at finde det rette champagneglas bør du tænke over, hvilken stil du kan lide, og hvad du vil servere i glasset.

Champagnefløjte, eller flute, har du helt sikkert set hos flere af dine venner eller i butikkerne. Fløjten er nemlig det mest almindelige champagneglas og er kendetegnet ved sin slanke, høje form. På den måde er boblerne ikke lige så nemme at sprede, og derfor er der flere bobler et godt stykke tid efter, at champagnen er hældt op. Champagnefløjten er ofte lavet af tyndt og elegant krystalglas, der forstærker den visuelle appel og tilføjer en sofistikeret fornemmelse til din borddækning.

Tulipanglas adskiller sig lidt fra traditionelle champagneglas ved at have en bredere og mere buet krop i midten, hvorefter glasset indsnævres igen ved glassets åbning – ligesom en tulipan. Denne form er med til at indkapsle boblerne og de forskellige nuancer i champagne, hvilket gør det muligt for den mousserende vin at åbne op og udfolde sin duft- og smagsaroma. Tulipanglas er derfor ideelle, når der drikkes champagne med komplekse smagsnoter, hvor vinen kan udvikle sig i glasset.

Champagneskåle (også kendt som coupe) er den ældste form for champagneglas og er kendt for sin brede åbning. Denne slags var især populær i 1940'erne og 1950'erne, men i dag er der mange, der bruger det flade champagneglas til at servere drinks – for eksempel Espresso Martini. De elegante champagneskåle kan nemlig ikke bevare boblerne lige så effektivt som champagnefløjter og tulipanglas. Den store overflade gør simpelthen, at kuldioxiden fordamper hurtigere – hvilket kan være en fordel, hvis der er lidt for mange bobler. Samtidig får du en bedre oplevelse af vinens duft og smag lige efter at have skænket.

Når du skal drikke champagne, er den mousserende vin altså en afgørende faktor for, hvilket champagneglas der giver dig den bedste smagsoplevelse. Hvis dét er vigtigt for dig, bør du derfor vælge dit champagneglas ud fra, hvad du hælder i. Men uanset om du går efter fløjten, tulipanen eller skålen, så får du et stilet glas, der i dén grad kan fejre dine særlige øjeblikke med stil og klasse. FANTASTISK!