Venter du med at købe dine gaver til Black Friday? Så undgå disse svindelnumre

Black Friday er ikke længere kun et amerikansk fænomen. Den store shoppingdag er blevet global og indgår nu også som en fast del af de danske butikkers årlige events. Der skrues ned for priserne, og danske forbrugere kan få købt tidlige julegaver til venner og familie og spare en hel del penge. Mange vælger at udnytte Black Fridays mange online tilbud og køber derfor ofte gaverne over nettet. Selvom der i høj grad er tale om sikre shoppingsider, så findes der desværre brodne kar, som prøver at udnytte gavekøbende danskere. Vi ser her på de typiske fælder, du bør undgå, når klokken ringer Black Friday i november måned.

Tjek først om der overhovedet er tale om et godt tilbud

Før du overhovedet springer ud i køb af Black Friday-tilbud, bør du sikre dig, at tilbuddene rent faktisk er tilbud. Mange butikskæder kan finde på at sætte varerne op umiddelbart inden Black Friday for så at sætte dem ‘ned’ igen. Det flotte udsalgstilbud på eksempelvis 50 procent bliver derfor noget misvisende, hvis butikken forinden har sat varen 30-40 procent op. Du kan med fordel tjekke priserne på de varer, du vil købe i god tid før Black Friday. Skriv priserne ned eller lav et screenshot af priserne, så du kan sammenligne dem, når Black Friday er på trapperne.

Pas på falske hjemmesider 

Black Friday er højtid for online shopping, men det er desværre også højtid for falske hjemmesider. Flere og flere hjemmesider dukker op i oktober og november måned og giver sig ud for at være tilbudssider med salg af alt lige fra hårde/hvidevarer, computere og telefoner. Nogle hjemmeside er sågar falske versioner af officielle, hvor den cyberkriminelle har lavet en kopiside af en større og kendt butikskæde eller lignende. 

I dag er cyberkriminelle blevet så dygtige til at lave disse hjemmesider, at selv den mest skeptiske forbruger kan ryge i fælden. Ofrene ender enten med at dele personfølsomme data eller betalingskortoplysninger, eller de ender med at overføre penge for køb af varer, som de aldrig nogensinde ser.

Vær skeptisk overfor mails med lidt for gode tilbud

Der florerer ofte ekstra mange falske mails op til og under Black Friday. Det er især i ugen op til Black Friday, at mange indbakker bombarderes med forskellige tilbudsmails. Her kan der igen være tale om cyberkriminelle, som imiterer en kendt butikskæde eller lignende for at lokke dig i en online fælde. Disse phishing mails kan indeholde inficerede links eller lokke dig ind på en hjemmeside, hvor du kommer til at videregive dine personlige oplysninger eller kreditkortdata. 

Vær derfor varsom med at klikke på links i tilbudsmails. Du kan med fordel benytte en VPN. Visse VPN-tjenester har indbyggede scanner-værktøjer, der kan tjekke links for malware, før du klikker på dem. Udnyt de bedste Black Friday-tilbud på VPN i 2025 og brug VPN’en, når du shopper på den store dag.

Kunstigt hævede priser baseret på din placering

Hjemmesider kan spore din IP-adresse og derigennem finde ud af, hvor du surfer fra i verden. Med den information kan de forskellige webshops vise forhøjede priser, når de sporer en bruger, der eksempelvis surfer fra et rigt land som Danmark. Det er ikke ulovligt at gøre, men det kan føles uretfærdigt som kunde at skulle betale mere for en vare, fordi man er placeret i et velhavende land. Ved at bruge en VPN kan du vælge at surfe fra en server i et andet land og derigennem komme omkring eventuelle kunstigt hævede priser.