Der ligger som regel et par stykker i bunden af julekalenderen eller øverst i gavekurven. Skrabelodder er blevet den gave, man griber, når der mangler noget lille, og når man hellere vil give en kort spænding end endnu en æske chokolade. De fylder ingenting, de koster typisk 20 til 40 kroner, og de holder modtageren beskæftiget i præcis det halve minut, det tager at konstatere, at der ikke var gevinst.
Netop fordi de er så nemme at lægge i posen, er der noget, de færreste tænker over, inden de gør det: et skrabelod er et pengespil, og pengespil har en aldersgrænse i Danmark.
Hvad loven faktisk siger om alder
Udgangspunktet i spilleloven er klart. § 34 fastslår, at “modtagelse af indsatser til spil fra personer under 18 år og anden formidling af sådanne personers deltagelse i spil er ikke tilladt”.
Så kommer undtagelsen, som er den, de fleste har hørt om. Efter stk. 3 må man tage imod indsats fra personer over 16 år, når der er tale om landbaseret lotteri og klasselotteri. Det er derfor, kiosken godt må sælge et Quick-lod til en 16-årig, men ikke må tage imod et oddsspil fra den samme person et minut senere.
Der er to ting at bide mærke i. Den første er, at undtagelsen kun gælder det fysiske lod, du kan tage og skrabe. Alt, der foregår online, ligger tilbage på de 18 år, fordi der skal oprettes en spilkonto med MitID. Den anden er, at lovteksten ikke kun rammer selve salget. Formuleringen om “anden formidling” af en mindreåriges deltagelse dækker bredere, end de fleste går og tror, når de lægger et lod i gaven til en 13-årig nevø. Om et lod under juletræet nogensinde er blevet prøvet af mod den bestemmelse, ved jeg ikke. Men det er heller ikke en ren teknikalitet.
Spillemyndigheden gør i sin egen vejledning opmærksom på, at almennyttige lotterier står i en anden kategori og er tilladt for alle. Det er dem, foreninger og velgørende organisationer sælger til fordel for et formål, og de er sjældent det, folk mener, når de siger skrabelod.
Det, du ikke kan give i gave
Online bliver det hurtigt konkret. Du kan ikke forære nogen en spilkonto, og du kan ikke sætte penge ind på en andens. Kontoen skal oprettes i modtagerens eget navn, og indbetalingen skal komme fra vedkommendes egne midler. Et gavekort til et casino findes derfor ikke på det danske marked på samme måde som et gavekort til en restaurant, og de casino-gavekort, man støder på i udenlandske webshops, hører hjemme hos operatører uden dansk licens. Vil du kontrollere, om en side overhovedet er lovlig herhjemme, kan du slå operatøren op hos Spillemyndigheden eller læse casino anmeldelserne hos Gambling.dk, som kun dækker sider med dansk licens.
Det er i øvrigt den samme øvelse, man bør lave, inden man køber et digitalt abonnement til andre: tjek, hvem der står bag, og hvad modtageren reelt binder sig til. Forskellen er bare, at et abonnement kan overdrages med en kode. Det kan en spilkonto ikke.
Hvornår loddet er en dårlig idé
Der er en situation, hvor et skrabelod ikke bare er en lidt doven gave, men en decideret uheldig en. Hvis modtageren har eller har haft et problematisk forhold til spil, kan et lod i gavepapir være det, der åbner døren igen. Nogle har meldt sig i ROFUS, Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere, og det register siger intet om, hvad der ligger i julekalenderen. StopSpillet, Spillemyndighedens fortrolige hjælpelinje, rådgiver både spilleren og de pårørende, og den er værd at kende, hvis tvivlen overhovedet melder sig.
Den anden situation er de unge. En 16-årig må godt købe loddet selv, men gaven signalerer noget andet end købet gør. Skal du finde noget til en, der lige er blevet myndig, er der masser af gaver til en 18 års fødselsdag, der markerer dagen bedre end tre lodder og en kuglepen.
Bedre måder at give spændingen videre
Det, der virker ved skrabeloddet, er ikke pengene. Ingen forærer et lod væk i den tro, at det gør modtageren rigere. Det er de sekunder, hvor man ikke ved, hvad der står under sølvfeltet, og den følelse kan man sagtens give på andre måder.
Jeg synes selv, et lod fungerer bedst som det, der ligger oveni den rigtige gave. Som hovedgave er det lidt tyndt.
Personlige skrabelodder, hvor du selv bestemmer, hvad der gemmer sig under feltet, er blevet nemme at få lavet. Et ark med ti felter, hvor kun ét gemmer beskeden om weekendturen, giver den samme skrabefornemmelse og afslører gaven i stedet for at være den. En pakkeleg med små, sjove gaver giver den samme uvished uden at være et pengespil. Og en gave, modtageren skal lede efter ud fra tre ledetråde, husker folk længere end et lod, der blev skrabet ved kaffen og smidt ud.
Vil du alligevel give et rigtigt lod, så gør det med åbne øjne. Køb det til en voksen, læg det oveni i stedet for at lade det være hele gaven, og lad være med at sige “prøv lige et til”, hvis der faktisk kom en gevinst. Skrabejulekalenderen, hvor der ligger et lod bag hver låge, er den variant, der oftest løber fra folk, for 24 lodder til en teenager er noget helt andet end ét lod til en voksen.