Brug for en lækker gave? Giv en shampoo bar

Er du på udkig efter en fødselsdagsgave, en værtindegave eller bare lidt forkælelse til én, du
holder af? Så kan du overveje en shampoo bar – den nye måde at vaske håret på uden spild.

En shampoo bar har mange fordele


Der er flere fordele ved at vælge en shampoo bar frem for en almindelig shampoo, når der skal
vaskes og plejes hår. Du slipper for unødig plastemballage og er dermed med til at mindske
brugen af plast og mængden af plastaffald fra husholdningen. Dernæst er en shampoo bar utrolig
drøj i brug. I en almindelig hårshampoo er hovedingrediensen vand, men med en bar får du de
vaskeaktive ingredienser, plejende olier, urter og andet i koncentreret form – faktisk er under 1
gram af en shampoo bar ofte nok til en almindelig hårvask.

Hvordan bruges en shampoo bar?


Du skal bruge en shampoo bar lidt anderledes end en almindelig shampoo, da det jo mere er som
et stykke sæbe, bare til hårvask. Når du vasker hår, skal du derfor begynde med at fugte håret
godt igennem, hernæst gnider du shampoo baren ind i hovedbunden i cirkulære bevægelser. Hvis
det ikke skummer nok, kan du stikke hovedet kort ind under bruseren og skumme shampooen
op. Jo mere vand, jo mere skum.

Lad din shampoo bar tørre efter brug


Ved brugen af en shampoo bar er det vigtigt, at baren får lov til at tørre helt efter brug. Ved
badekarret eller i bruseren kan du lægge baren på en lille rist, eller i en sæbeskål med huller i
bunden, så vandet kan løbe fra. Et andet populært valg er at købe en lille sæbepose, som baren
kan ligge i – og posen hænges nemt op i bruseren eller ved badekarret.

Gode og naturlige ingredienser


Går du efter naturlige ingredienser og veganske produkter, kan en shampoo bar fra det danske
brand Elou være lige den gave, du skal købe. Her producerer de lækre shampoo barer med
naturlige ingredienser, og du finder shampoo barer til alle hårtyper – skæl, hårtab, fedtet hår, fint
hår, krøller og så videre.
Hos Elou kan du også få en shampoo bar i et sæt sammen med andre lækre hårprodukter som fx
en balsam, der ligeledes er lavet som en fast bar.