Forestil dig at ligge vægtløs i dejligt, afslappende og lunt vand. At nyde stilheden mens du lader op og får fornyet energi. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke. Floating er en behandling, der foruden en masse gode egenskaber, også giver dig ro til både krop og sind. Det er den perfekte behandling, hvis man trænger til at komme ned i gear, og måske glemme den hektiske dagligdag – i hvert fald blot for en kort stund.
Indeholder reklamelinks
Floating hos Float Studio
Oplev 60 minutters afslappende floating hos Float Studio enten i Aarhus eller København. Dette er en oplevelse, som uden sammenligning med andre vil få dig til at slappe af. Tag enten afsted alene eller sammen med en partner.
Pris: 600,00 kr.
Find gaven herFloating for 2 hos Copenhagen Float
Nyd 60 minutters uforstyrret maksimal afslapning til floating for 2 hos Copenhagen Float. Her får I et privat floatrum, hvor I kan nyde den ekstraordinære spaoplevelse.
Pris: 1199,00 kr. for 2 personer
Find gaven herHvad er floating?
Floating eller flydeterapi, som det hedder på dansk, er en behandling, hvor du befinder dig i en sensorisk deprivationstank med saltvand. Vandet er tempereret, så det passer med din kropstemperatur, hvilket vil sige ca. 37 grader.
Tanken er indrettet således, at du får et begrænset sanseindtryk fra omverden mens du ligger vægtløs i vandet. Disse to ting kombineret skaber en unik oplevelse, hvor både din krop og dit sind kan slappe helt af og nyde en pause fra hverdagens stress og jag. Dette lyder i sig selv som en fantastisk oplevelse, men floating kan faktisk bidrage til mange andre ting end blot afslapning.
Der findes et væld af både psykiske og fysiske fordele ved at bruge floating regelmæssigt herunder f.eks. søvnforbedring, smertelindring, stressbehandling mm. Flere studier har f.eks. påvist, at floating har en positiv indvirken på stress og angst, da behandlingen hurtigt og effektivt sænker antallet af biokemiske stoffer i kroppen, som har direkte relation til disse lidelser. Bl.a. bliver der ved behandlingen frigivet anti-stresshormoner, som reducerer stress og stressrelaterede sygdomme.
Den afslappende hvile i vandet kan også føles energifornyende, og en floatsession, som det hedder, kan for nogle have samme effekt som 4-8 timers søvn. Årsagen bag denne fornyet energi efter en tur i tanken, er begrænsningen af sanseindtryk, hvilket giver dine sanser en ny form for indre ro. Du kender måske godt, at hovedet er fyldt med tankemylder eller at computerskærmen på kontoret gør dig træt resten af aftnen når du kommer hjem. Floating fungerer på samme måde som meditation, og giver dit hoved og sind en pause. En pause, hvor du kan slukke fra omgivelserne, arbejdsopgaverne, hverdagspligter og alle de andre ting, som fylder og presser sig på.
Historien bag floating
Selvom floating er en ukendt behandlingsform for mange, så er det faktisk en behandling som har eksisteret i mange år. Floating blev udviklet i 1950’erne af den amerikanske psykiater og neurolog Dr. John C. Lily, og er også kendt under navnet isolationstank. Baggrunden for at udvikle denne behandling var at studere effekterne ved at isolere hjernen, og finde svar på ubesvarede spørgsmål om menneskets sind.
Det gik dog hurtigt op for doktoren, at der var mange – og særligt psykiske fordele ved at befinde sig i et afgrænset rum, hvor mængden af sanseindtryk var begrænset. Mange kender det måske fra i dag, hvor telefoner og fjernsyn kort før sengetid, kan påvirke hjernen og medføre dårligere sovevaner. Floating har siden dets oprindelse udviklet sig til at være en af de mest effektive terapi- og wellnessformer for både fysiske og psykiske problemer.
Studier har dokumenteret, at der er positive effekter ved floating, og i Tyskland er man endda gået så langt, at læger nu udskriver recepter til floating, som behandling til folk, der lider af stress. Floating behøver dog ikke kun at blive anvendt som behandlingsform. Det kan også bruges som en wellnessbehandling, hvor man kobler af fra hverdagen på samme måde som f.eks. massage eller spabehandlinger.
På dingaveguide har vi samlet en række wellnessbehandlinger, så du kan finde den, som passer bedst til dig eller modtageren af din gave. Vi kan tilbyde alt lige fra ansigtsbehandling til spaophold i både Sverige og Tyskland. Alle behandlinger kan med garanti få dig ned i gear, så du kan slappe helt af.
Budget
Floating ligger dejligt i mellemprisklassen af wellnesssbehandlinger. Det er ikke blandt de billigste behandlinger, men det er bestemt heller ikke en af de dyreste. En floatsession koster ca. 400-600 kr., og kan derfor bruges både som f.eks. fødselsdagsgave, barselsgave eller gave til mor eller måske søster. Selvom oplevelsen går ud på at man ligger alene i en tank, og flyder vægtløst rundt, så kan gaven deles med en god ven eller en som du holder særligt af. Det kan være at I skal have en hyggelig kærestedag eller en venindedag, hvor I rigtig har tid til at få snakket uden afbrydelser. Uanset anledningen, så er denne gave en som mange vil blive glad for.
Floating som gave
Da floating er placeret i en prisklasse, som ligger lunt i midten, så er det et gavebudget, som mange godt vil kunne følge med på. Og hvem ville ikke elske at få en afslappende behandling, hvor man kan nyde stilheden og lukke ned for omverden, og de mange ting der presser sig på i hverdagen. Blot glemme alt om rodet på arbejdsbordet, størrelsen på vasketøjsbunken eller de mange praktiske gøremål, som man igen ikke har nået derhjemme. Skal det være lidt mere eksklusivt, kan du eventuelt kombinere gaven med et gavekort til en ansigtsbehandling eller en spadag, og på den måde lave det til en dag fuld af selvforkælelse for modtageren.
Floating er den perfekte gave til en person, der trænger til at lade batterierne op, og sætte sig selv i fokus. Det kan bruges til mange anledninger lige fra fødselsdag til barselsgave, og kan inkludere både den heldige modtager eller jer begge to. Uanset, så er det i hvert fald en gave, som vil bringe glæde. Floating er også perfekt, hvis du Den trænger til lidt selvforkælelse. En stund alene uden afbrydelser, hvor du kan sætte dig selv i fokus. Man skal jo huske at være god ved sig selv.