Bridgewalking er en oplevelse, der i stigende grad bliver mere og mere populær i hele Europa og hele verden. Og her i Danmark kan du prøve oplevelsen til bridgewalking over den gamle Lillebæltsbro i 60 meters højde over Lillebæltet. En både anderledes og super sjov oplevelsesgave, som kan gives til de fleste i familien. Den perfekte blanding mellem spænding, hygge, adrenalin og smuk udsigt.
Indeholder reklamelinks
Bridgewalking
Tag på en uforglemmelig oplevelse med Bridgewalking over Lillebælt. Nyd den fantastiske udsigt fra toppen af broen, og mærk adrenalinen pumpe. En spændende gave til dem, der elsker eventyr og unikke naturoplevelser.
Pris: Fra 265,00 kr.
Find gaven herBridgewalking over Lillebæltsbroen
Bridgewalking er stadig en relativt ny oplevelse i Danmark. Lillebæltsbroen slog første gang “dørene” op for bridgewalking i maj 2015. Siden da er interessen for at komme på brovandring fortsat stigende.
Denne oplevelse er som det engelske ord siger netop en brovandring. Her vil I i en gruppe vandre over Lillebæltsbroen. Gåturen er i alt 2,5 km lang, så med sikkerhedsinstruktion og omklædning skal I i hvert fald sætte 2 timer af til oplevelsen. I vil vandre over Lillebæltet med udsigt over både jylland og fyn i 60 meters højde – så man skal til denne oplevelse ikke være højdeskræk. Har du alligevel lidt højdeskræk så frygt ej – man er spændt sikkert fast under hele turen for sikkerhedens skyld. Derudover bør oplevelsen ikke nydes af alt for dårligt gående personer, da I skal over 2,5 km hvor der vil være flere trappetrin undervejs.
Oplevelsen er en guidet tur, hvor I virkelig kommer til at mærke vinden i håret og adrenalinen i kroppen. Undervejs vil I blive fortalt om broens historie, den omgivende natur og arkitekturen bag broen. Samtidig vil I også komme til at nyde udsigten ud over Danmark. I 60 meters højde kan man se en del mere end man regner med. Både jylland og fyn samt flere af de sydfynske øer vil være at skue. Så tag på en oplevelse, hvor I virkelig får lov at nyde anerkende det danske land.
Historien bag Lillebæltsbroen
Bygningen af Lillebæltsbroen blev påbegyndt tilbage i 1926 og stod færdig til indvielse i 1935. Før broen blev bygget skulle man altså sejle for at komme frem og tilbage mellem jylland og fyn. Broen er en gitterdragerbro. Som udgangspunkt var det meningen, at broen udelukkende skulle være en jernbanebro med adgang for tog. Men i og med at antallet af biler steg og behovet dermed også steg, så blev det hurtigt bestemt, at broen også skulle inkludere en færdselsbro. En bro, som vi danskere i dag nærmest ikke kan forestille os ikke at have. Det tager i dag kun ganske få minutter at komme over Lillebæltet, så at rejse mellem jylland og fyn er både nemt og hurtigt.
I dag bruges broen som bindeled mellem jylland og fyn, og dagligt passerer både tog, biler, cyklister og fodgængere. Broen er blevet en helt naturlig del af mange danskeres hverdag. Forestil dig, hvis man stadig skulle sejle over Bæltet.
20 meter under brovandringen kører der i dag stadig tog og biler. Og disse danner rystelser i hele broen, som du vil kunne mærke når du er til bridgewalking. I er spændt fast med sikkerhedsudstyr, og i snoren, der binder jer til broen, vil I kunne mærke rystelser når et tog passerer. Der er altså lagt op til en vild oplevelse, som du kan nyde med folk, du holder af.
Hvad koster bridgewalking?
Bridgewalking er en oplevelse som de fleste kan være med på økonomisk set. For børn under 16 år er prisen lige nu 235,00 kr. pr. person. Her skal man dog være opmærksom på, at man af sikkerhedsmæssige årsager skal være mindst 140 cm høj for at få lov at være med til brovandring. Oplevelsen egner sig altså ikke for de helt små.
En voksenbillet til brovandring over Lillebælt koster i dag 295,00 kr. pr. person. Der er altså tale om en oplevelse, der ikke koster en bondegård, men hvor der er god mulighed for at få noget hyggelig tid sammen med nogle du holder af.
Brovandringer i udlandet
Bridgewalking er langt fra et koncept, der er isoleret til Danmark. Flere steder rundt omkring i verden kan du komme på brovandring. Bridgewalking over Lillebæltet var en af de første brovandringer, hvor man kom op i så høj en højde – men her er andre byer i verden også ved at komme med på banen.
Eksempelvis kan man bestige Sydney Harbour Bridge i Australien. Her kommer man op i en højde af intet mindre end 134 meter over havoverfladen. Altså mere end dobbelt så højt som den danske bridgewalking over Lillebælt. Så her skal man i hvert fald ikke være højdeskræk, for at tage på denne oplevelse. Og netop her i Sydney i Australien har de taget oplevelsen til et helt andet niveau. Her kan du nemlig i de 134 meters højde vælge at afholde din bryllupsscermoni i forbindelse med sådan en brovandring.
Bridgewalking som gaveide
Broen går mellem kommunerne Middelfart og Fredericia. Når man kommer i mål med vandringen er der derefter gode muligheder for at tage ud og spise noget god mad, da begge byer huser nogle fine restauranter og spisesteder af høj kvalitet. Der er altså mulighed for at lave en hel dag ud af denne oplevelse i selskab med folk, du holder af. Vi synes her på dingaveguide at bridgewalking over Lillebælt egner sig godt som gaveide til mange forskellige personer og anledninger. Dette kunne være:
- Gave til bedstemor og bedstefar
- Fødselsdagsgave
- Julegave til ham eller hende
- Gave til veninde
- Mors dags gave
- Fars dags gave
Uanset hvem du vælger at tage med på bridgewalking, eller hvem du vælger at give en bridgewalking til, så er der altså mulighed for at få en god oplevelse sammen.