Er du ved at nå overgangsalderen? Det er en naturlig del af det at være kvinde og en periode, de fleste rammer i alderen 45 til 55 år. Menopausen, som det også kaldes, hænger sammen med, at kroppen ophører med at producere østrogen og progesteron, og det kan medføre forskellige symptomer, som man kan have gene af i dagligdagen. Noget af det, du måske har mærket til, er hedeture. Det er desværre noget, der er rigtig mange, der kæmper med.
Der findes grundlæggende ingen mirakelkur mod overgangsalder, men der er flere forskellige ting, man kan gøre, for at være rustet så godt som muligt. De generelle råd Sundhedsstyrelsen har i forhold til kost og motion er generelt nogle, du bør følge – en sund kost og aktiv livsstil er med til at øge kroppens eget forsvar, og dermed forhåbentlig give dig en lidt nemmere overgang. Få rådgivning i overgangsalderen her.
Få hjælp ved lægen
Hvis du fortsat er plaget af hedeture og måske tilmed også oplever for eksempel tørre slimhinder i skeden, der kan give kløe og irritation, anbefales det, at du lige tager en tur forbi lægen. På apoteket vil du også kunne finde flere forskellige typer af medicin eller præparater, der har til hensigt at hjælpe dig af med dine symptomer eller lindre dem – nogle fås i håndkøb, andre har du brug for en recept på.
Præparaterne er grundlæggende inddelt i to forskellige kategorier; med eller uden østrogen. Fordi det netop er manglen på østrogen, kroppen reagerer på, er det noget af det, der kan være relevant at tage, men bryder du dig ikke om idéen om at tage hormoner, kan det altså betale sig at kigge i den anden kategori. Det vigtigste er, at dine symptomer bliver lindret, så du i sidste ende kan have en hverdag, hvor du ikke er generet af det.