Dét at give en gave, er en fast tradition, når vi fejrer jul, jubilæer, fødselsdage, bryllupper eller andre særlige begivenheder. Gaveræset er dog dyrt og klimabelastende, så nogle forskere mener, at vi skal vælge at droppe gaveræset, mens andre fastslår at dette hører sig til. Læs nærmere om kunsten i at give gaver, og hvorvidt denne tradition er en for stor klimasynder til at fortsætte i samme ræs. En løsning kunne eksempelvis være at købe brugte gaver, såsom brugte Ipads eller andet elektronisk udstyr, så gaven ikke risikere at blive endnu en klimasynder.
Julen varer længe, koster mange penge
Peter Faber’s sidste strofe af ‘Højt fra træets grønne top’, der slår fast at julen er en dyr højtid. Selvom denne julesang er skrevet i 1800-tallet, er julen stadig en bekostelig affære den dag i dag. At give gaver er en gammel tradition og det er en skik i alle kulturer over hele verden. Gaven er med til at skabe og fastholde relationer mellem mennesker, og det er bestemt ikke gratis. Nogle forskere mener, at vi skal give gaveræset en tænkepause, og bruge tiden på at vurdere hvor glade vi bliver for gaver, samt hvor længe denne glæde fastholdes.
Gaveræset belaster klimaet
Med tiden er vi blevet bevidste om, at det omfattende forbrug af gaveindkøb belaster klimaet i høj grad. En undersøgelse fra Storbritannien viser, at der årligt spenderes 40 milliarder kroner på uønskede gaver, hvilket svarer til 4,8 millioner ton CO2. Derudover stiller nogle sig kritiske overfor gaveræset, ved at argumentere for at gaver ikke betyder så meget, men at julen i højere grad handler om at være sammen med sine nærmeste. Dette kan der være noget om, men så skal man samtidig være ekstra varsom, hvis man vælger at droppe gaverne fuldstændig. Undersøgelser viser nemlig, at gaverne i høj grad er med til at fastholde relationer – og selv de mest velfungerende relationer er sårbare.
Prissættelse af gaven nedsætter den fortryllende effekt
Når man giver en gave, er der nogle uskrevne forpligtelser, man er nødt til at overholde. Det værste scenarie er at bringe gavemodtager i forlegenhed. Det kan være at ens chef på arbejdspladsen giver en dårlig flaske rødvin i julegave til personalet, og understreger i samme ombæring at han har købt den billigt på udsalg. Her vil gaven øjeblikkeligt miste værdi hos modtageren, for det øjeblik gaven prissættes, forsvinder den fortryllende effekt væk – sammen med hele gavens pointe. Omvendt kan et barnebarn få en striktrøje i julegave af bedstemor, frem for en Playstation eller andet legetøj. Her nytter det heller ikke noget at blive sur og tvær. Hvis gaven ikke rammer plet, bør man i det mindste forsøge at overholde de sociale normer, der heller ikke bringer gavegiver i forlegenhed.
Ønskesedlen
Nogle forskere mener, at ønskesedlen – eller nærmere proceduren i at bede om en ønskeseddel – er et udtryk for, at der er fjernhed i relationen. For hvis der var nærhed, ville der ikke være et behov for at lave en ønskeseddel, da modparten så ville vide nøjagtig, hvilken type gave modtageren skulle have. For at spare tid og kræfter vælger nogle – især unge – at ønske sig penge. Det kan dog være et problem at ønske sig penge, da gavemodtager dermed signalerer, at gavegiver ikke har en forståelse for gavemodtager, fordi vedkommende ikke er i stand til at ramme de rigtige ønsker.
Giv en gave uden at forvente gengæld
Grundlæggende bør vi give gaver uden at forvente gaver til gengæld – sådan ser virkeligheden bare ikke ud. Den gode gave er derimod den hvor man rammer personen lige præcis, hvor vedkommende er. Det er altså en god idé, at der er et personligt element i gaven. Hvis man giver for lidt, er man nærig. Omvendt, hvis gaven er for stor, bringer man modtageren i forlegenhed, hvis vedkommende ikke kan gengælde det. I stedet bør man give en gave uden at forvente gengæld, og der bør ikke være nogle regler for pris eller størrelse, men udelukkende en gensidig aftale om, at vi giver personlige gaver. En gave behøver heller ikke at være spritny, men kan derimod sagtens være genbrug og skabe den samme glæde hos modtageren.